Vær med

Du kan være med til at skabe nye grønne byrum, sjove arrangementer, mere kunst, større biodiversitet og stærkere fællesskaber i dit kvarter.

Vi udvikler kvarteret sammen i Områdefornyelse Bispebjerg Bakke. Er du beboer eller lokal aktør, så er din viden og en smule af din tid vigtig. Din indsats gør en forskel! 

Her er forslag til, hvordan du kan være med. 

Kom med i en arbejdsgruppe

Vær med til at udvikle lokale projekter. Ingen erfaring er nødvendig, kun din lyst til at gøre en forskel i kvarteret.  

Du møder andre beboere, foreninger, fagpersoner (fx arkitekter og kunstnere) og medarbejdere fra Københavns Kommune.

Tag med til arrangementer og borgermøder

Vi holder events og åbne borgermøder, hvor du kan dele dine input og oplevelser fra kvarteret. 

Få invitationer i vores nyhedsbrev og på sociale medier.