Om Områdefornyelse Bispebjerg Bakke
I områdefornyelsen samarbejder beboere, lokale aktører og Københavns Kommune om at udvikle kvarteret. Vi har 80 millioner kroner til at gøre en forskel i kvarteret og søger hele tiden flere midler. Områdefornyelse Bispebjerg Bakke varer fra 2022 til 2026.
Hvor er Bispebjerg Bakke?
Områdefornyelse Bispebjerg Bakke dækker området fra Nørrebro Station, langs Frederiksborgvej til Bispebjerg Torv, og tilbage til Nørrebro Station via Bispebjerg Hospital og Lersøparken.
Styregruppen for områdefornyelsen
Styregruppen er en blanding af lokale beboere, aktører og institutioner og medarbejdere fra Københavns Kommune, der tager overordnede beslutninger om, hvordan områdefornyelsen skal bruge sine midler.
Sekretariatet for områdefornyelsen
Sekretariatet består af medarbejdere fra Københavns Kommune, som støtter op om områdefornyelsens arbejde. Vi holder til på Tagensbo Skole ved streetbasket-banen. Du kan altid komme forbi til en snak og en kop kaffe, og vi deltager ved alle områdefornyelsens arrangementer.
Kontakt områdefornyelsens sekretariat
Ring til vores projektchef Signe på telefon 20 21 57 19.
Eller skriv på mail: omfbispebjergbakke@kk.dk.
Kvarterplanen
I kvarterplanen kan du læse om områdefornyelsens projekter i kvarteret. Kvarterplanen er lavet i 2021 og godkendt af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation.