Det gode ungeliv

Områdefornyelsen har siden 2022 gennemført en lang række projekter med fokus på unge. Kvarterets unge har bl.a. bygget seks midlertidige byrum, arbejdet med kunst og blevet involveret i udviklingen af deres eget kvarter.

De sidste projekter

I den sidste fase af projektet har forsker Mette Bladt gennemført en undersøgelse af kvarterets ungenetværk, og de særlige metoder og samarbejdsformer, som ungenetværket bruger. Undersøgelsen udgives i 2026, og følges af en konference. 

Derudover fortsætter de faglige arrangementer TemaTimer, og et testforløb med lokale fritidsjobs i samarbejde med FRAK er i sin afsluttende fase.

Workshop Kunst på Villa Tagensbo
Fotograf
Kasper Christiansen

Tak for jeres engagement

Tak til alle unge, børn, voksne og gode samarbejdspartnere, som har taget del i områdefornyelsens projekter for unge i de sidste fem år. 

I har bl.a. involveret jer i udvikling og etablering af byrum, været en del af Københavnersamling Bispebjerg og arbejdet med unges trivsel og byens udvikling. Der er holdt en række faglige arrangementer under overskriften TemaTimer, været holdt tryghedsmøder og lavet lokale kampagner med fokus på tryghed. 

Sig hej til din nabo

Video fra tryghedskampagnen “Sig hej til din nabo”. Video af Unknowncph.

Video Url